September 2024 – Addinor kan med stor glæde annoncere, at vi udvider vores produktudvalg ved at tilføje Formlabs 3D-printere. Det er et strategisk skridt, som afspejler Addinors engagement i at være med til at drive innovation og optimere produktionen på tværs af forskellige industrier i Norden.
Formlabs, der er verdensledende inden for SLA og SLS 3D-print, er banebrydende i deres sortiment af intuitive, højtydende 3D-printere, der sikrer præcision, hastighed og pålidelighed. Med tilføjelsen af Formlabs’ brancheførende løsninger får Addinors kunder nu gavn af et endnu bredere udvalg af 3D-printere, herunder Formlabs’ nyeste kompakte resin-printer, Form 4, og verdens bedst sælgende SLS-printer, Fuse 1.
“Vi er begejstrede for at tilføje Formlabs’ 3D-printere til vores udvalg. Samarbejdet med en så værdsat partner giver os mulighed for at udvide vores sortiment og tilbyde SLS-print til en bredere vifte af kunder, hvilket styrker vores position som en førende leverandør af løsninger til additiv fremstilling, og som en aktør der fremmer anvendelsen af det i Norden.
Formlabs giver især nye brugere mulighed for at optimere deres produktionslinjer og producere prototyper og slutprodukter på mere omkostningseffektive måder.”
Gøran Jenssen, Vice President ved Addinor
Tilføjelsen af Formlabs’ 3D-printere og deres mere end 40 materialer vil også gøre det muligt for Addinor at imødekomme den stigende efterspørgsel efter pålidelige, alsidige 3D-printløsninger inden for blandt andet sundhed, udvikling og småserieproduktion af forbrugerprodukter.
“Vi glæder os til at påbegynde vores partnerskab med Addinor. Vores fælles fokus på stærke kunderelationer og dyb ekspertise inden for additiv fremstilling gør samarbejdet til et naturligt skridt imod at få Formlabs’ førsteklasses teknologi ud til Addinors internationale netværk af fagfolk.
Vi ser frem til at arbejde sammen om at hjælpe mange nye kunder med at udnytte fordelene ved 3D-print.”
Greg Zerbib, General Manager (EMEA-regionen) ved Formlabs
Om Addinor
Addinor opererer i Norden og Baltikum og baner vejen for nye muligheder med løsninger indenfor Additive Manufacturing. Med over et årti i branchen har vores passionerede team tilegnet sig en masse erfaring inden for 3D-print og en indsigt i de nordiske fremstillingsindustrier, som vi gerne vil dele. Addinor tilbyder et omfattende udvalg af 3D-printteknologier og -services, såsom uddannelse og teknisk service, for at hjælpe virksomheder med at nå deres produktionsmål hurtigt og effektivt.
Addinor er en del af Pronect, som er en del af det familie-ejede Liljedahl Group.
For mere information, besøg www.addinor.dk eller kontakt:
Gøran Jenssen, Vice President
goran.jenssen@addinor.eu
+47 473 087 77
Om Formlabs
Formlabs skaber produkter, der gør det muligt for alle at gøre deres idéer til virkelighed. Med hovedkvarter i Somerville, Massachusetts, og kontorer over hele verden er Formlabs den foretrukne professionelle 3D-printer for ingeniører, designere, sundhedsudbydere, producenter og beslutningstagere.
Formlabs’ produkter omfatter SLA og SLS 3D-printere samt løsninger til efterbehandling, og virksomheden udvikler også sit eget udvalg af brancheførende, højtydende materialer og markedsledende 3D-printsoftware. I 2024 blev Formlabs udnævnt til en af verdens mest innovative virksomheder inden for produktion af Fast Company.
For mere information, besøg www.formlabs.com.